Christina Andersen er lærer med fagene dansk og idræt. Hun kan intet fransk og har indvilget i at afprøve mit vendespil, som jeg har lavet til at lette indlæringen af den franske grammatik.
Struktur for afprøvning af vendespil
Formålet med dette lille eksperiment består i at se om Christina lærer noget ved at arbejde med vendespillet. Eksperimentet er delt op i tre dele med udgangspunkt i de tre grupper verber:
- ‘Être – at være’ er et uregelmæssigt verbum.
- ‘Trouver – at finde’ er et regelmæssigt verbum 1.gruppe.
- ‘Finir – at slutte’ er et regelmæssigt verbum 2.gruppe.
Inden hvert spil har jeg kort gennemgået og udtalt verbets bøjning. Undervejs kan Christina spørge om hjælp, ligesom jeg spørger Christina, hvad hun lærer.
Videoen illustrerer først og fremmest, hvordan man kan arbejde med vendespillet, men giver også et indblik i Christinas læreproces og udvikling af læringsstrategier. Og endelig er videoen et vidnesbyrd på, at det kan være sjovt at lære fransk grammatik!
Reflektion og læring
Før og efter hvert spil reflekterede Christina over, hvad hun skal til at lære og hvad hun har lært. Videoen viser et uddrag af hendes læreproces og hvordan hun udvikler læringsstrategier.
At huske, hvor hun ligger brikkerne og genkende hvad, der er verbum og subjekt bliver en læringsstrategi hun anvender. Hermed finder hun en måde hvorpå hun kan løse opgaven hurtigere. Det afspejler sig i længden på hvert spil: Det første spil tager 15 minutter, det andet 10 minutter og det sidste 5 minutter.
Christina pointerer, at hun nok ville have været endnu bedre til at huske, hvor hun lagde brikkerne, hvis hun spillede det sammen med en anden:
‘Hvis jeg spillede det sammen med en anden, så ville jeg nok have en større motivation for at huske dem, for så ville der være lidt konkurrence ind over det. Jeg ville være mere obs på, hvor brikkerne ligger, så jeg kan få fat i dem før de andre.’
Dansklærer vil anvende vendespil
Jeg spørger, Christina om hun ville bruge vendespillet i sin undervisning som dansklærer, hvortil hun svarer:
‘Jeg tænker, at det er helt vildt smart, at eleverne kan få lov til at lege sig frem på en måde, så man rent faktisk husker. Eleverne får nogle nye opdagelser omkring ordene, når de skal sættes sammen. De bliver tvunget til at tænke i nye baner, der måske gør at de kan huske bøjningerne.’
Christina mener også at det kunne være brugbart at høre hinandens udtale, når man vender brikkerne. Det kan være en måde, hvorpå eleverne kan hjælpe hinanden. Et godt incitament for mig til at skabe studiegrupper herpå siden 
