Bøjningen af de franske verber kan som dansker synes uoverskuelig og kompliceret. Men fortvivl ikke – der er hjælp at hente! Denne artikel giver dig et indblik i, hvordan du kan arbejde med de franske verber. 

Få et overblik over de franske verber 

Som dansker er du givetvis ikke vandt til at bøje verber i forhold til hvilken person, subjektet er. Det vil sige, om subjektet er ental eller flertal og om det er 1., 2. eller 3. person.

Opslagsbogen - Bescherelle

De franske verber opdeles ud fra hvilken endelse de har i infinitiv. Med denne opdeling kan man få et overblik over bøjningerne og hermed genkende, hvilket verbum man har med at gøre og lære sig dets bøjning.

‘Bescherelle – la conjugaison’ er et uundværligt redskab til at få et overblik over bøjningerne. Det er en opslagsbog med alle de franske verber. Ved hjælp af et indeks, kan man slå et verbum op og finde hvilken tabel, der viser bøjningen af det givne verbum.

Få et kort indblik i sætningsanalyse

Infinitiv, subjekt, verbum og 1., 2. og 3. person i ental og flertal, er betegnelser du måske ikke er bekendt med. Jeg anvender de latinske betegnelser, men vil i denne liste også angive de danske:

• Infinitiv/navnemåde betegner den ubøjet form af et verbum/udsagnsord. Eksempel: ‘être – at være’ eller ‘avoir – at have.’
• Subjekt/navneord er et sætningsled, der udfører handlingen i sætningen. Eksempel: ‘Je trouve un velo - Jeg finder en cykel. Le velo est bleu – Cyklen er blå.’
• Verbum/udsagnsord er et sætningsled, der indikerer handlingen i sætningen. Eksempel: ‘Je trouve un velo – Jeg finder en cykel. Le velo est bleu – Cyklen er blå’
• 1., 2. og 3. person i ental og flertal er en opdeling af subjektet/navneordet i sætningen. Denne opdeling afgører bøjningen af verbet/udsagnsordet. Se eksempel nedenfor.

Sådan arbejder du med de franske verber

De franske verber opdeles i 3 grupper. Der er dem, der ender på -er og -ir. De er regelmæssige og kaldes for 1. og 2. gruppe verber. Den 3. gruppe verber er så og sige rodebunken af de uregelmæssige verber, der kan have mange forskellige endelser.

De regelmæssige findes der – som betegnelsen indikerer – en række regler. I tabellen nedenfor kan du se eksempel på endelserne for 1. og 2. gruppe.

Eksempel på de regelmæssige verber

De uregelmæssige verber er en gruppe verber, der dels består af verber, som man sjældent bruger eller altid bruger. Man lærer sig derfor hurtigt dem, man ofte bruger og til de sjældne brugte er ’Bescherelle – la conjugaison’ uundværlig.

Et eksempel på verber man hele tiden bruger er ‘être – at være’ og ‘avoir – at have.’ De bliver både brugt som selvstændige verber og som hjælpeverber til at danne datidsformer. Udenadslære er i denne sammenhæng yderst brugbar:

Eksempel på de uregelmæssige verber