Optimer din sprogtilegnelse

I denne artikel vil jeg give dig en baggrundsviden og nogle gode råd til at optimere din sprogtilegnelse. Du kender nemlig meget mere til det franske sprog end du er klar over! 

Brug din viden om andre sprog i din sprogtilegnelse

Nyere sprogteorier arbejder med læringsstrategier, hvor man aktivt anvender elevens kendskab til andre sprog i undervisningen. Det vil sige, at man udfra konteksten i teksten, videoen eller talen finder frem til, hvad et givent ord eller sætning betyder.

Et eksempel kunne være folkeeventyr. De fleste har et kendskab til og en forestilling om hvilke karakterer, der er med og hvordan handlingen udvikler sig. Ved læsning af et folkeeventyr på et fremmedsprog kan du derfor ofte gætte dig til betydningen af ord, du ikke kender.

En anden måde at bruge din viden om andre sprog, er at se på ordenes opbygning og sætningernes konstruktion. I en tekst vil du hurtig kunne genkende ord, som du har set i andre sammenhænge eller som minder om ord du kender. På det ene eller det andet niveau vil du således kunne gætte dig til hvad teksten omhandler.

Eksempel

I artiklen ‘Dansklærer afprøver vendespil’ kan du se et eksempel på hvordan man kan bruge sin viden om sprog i din sprogtilegnelse. Som dansklærer kender Christina til sprogets opbygning og sammenhængen mellem subjekt og verbum. Det er helt tydeligt, hvordan hun trækker på dette kendskab i sin afkodning af vendespillet.

Jeg inviterer dig til, at få et overblik over dit kendskab til sprog i al almindelighed. Forsøg at opdage alle de små facetter, for det er disse facetter, du vil trække på. Jeg har udarbejdet en huskeliste, du kan tage udgangspunkt i:

  • Kendskab til andre sprog
  • Forståelse af et sprogs opbygning
  • Hvor ofte er du kontakt med et fremmedsprog ?

Test dit kendskab til det franske sprog

Dette er en lille øvelse i at anvende dit kendskab til andre sprog til at afkode en fransk tekst. Læs teksten og se hvad du kan genkende. Jeg inviterer dig til at lege med øvelsen og lad dig overraske over, hvor meget du egentlig kender til det franske sprog,

Teksten er taget fra Wikipedia, hvor København bliver præsenteret. Afsnittet omhandler cyklen, der nævnes som det første under sektionen ‘transport.’ Emnet og konteksten er dig hermed bekendt.

Le Velo

‘Copenhague est la ville du monde la plus accueillante pour les cyclistes et les piétons.

La ville fait un gros effort pour favoriser l’utilisation de la bicyclette. Pour cela, de nombreuses pistes cyclables (400 km) existent dans quasiment toute la ville, et des vélos publics sont disponibles gratuitement de mai à octobre. Chaque jour, 1,2 million de kilomètres sont parcourus à vélo à Copenhague. 36 % des habitants de la ville vont au travail, à l’université ou à l’école à vélo. L’objectif des autorités est de dépasser 40 % en 2012 et 50 % en 2015.

Depuis 2010, aux heures de pointe, les feux des principaux axes sont réglés sur la vitesse des cyclistes (vingt kilomètres heure).

La ville a aussi accueilli, du 19 au 25 septembre 2011, les championnats du monde sur route.’

PrintWordPressShare

Skriv et svar