Opslagsbogen ‘Bescherelle- la conjugaison’ er et uundværligt redskab til at lære bøjningerne af de franske verber. Med denne artikel giver jeg dig en indføring i, hvordan du bruger bogen og hvordan bøjning af de franske verber bliver til en barneleg.
Sådan bruger du ‘Bescherelle – la conjugaison’
‘Bescherelle - la conjugaison’ beskæftiger sig med bøjningerne af de franske verber. Bogen indeholder oversigter af verbernes bøjninger, delt op efter hvilken gruppe verbet tilhører.
Et indeks med alle franske verber forefindes bag i bogen. Man kan slå sit verbum op i dette indeks og finde hvilken tabel, der angiver bøjningen af det givne verbum. Forest i bogen finder man ligeledes en oversigt over hvordan verberne inddeles.
Tabellerne viser hvilke endelser, man skal bruge på det verbum, man har slået op. Endelserne findes ved at fjerne grundstammen for verbet. Eksempel ‘Trouver – at finde.’ Her er grundstammen ‘trouv’ og endelsen er ‘-er.’
Soundsliden viser en lille introduktion til ‘Bescherelle – la conjugaison.’
Opdag mulighederne med Bescherelle
‘Bescherelle‘ udgiver en serie af lærebøger til sprogundervisning på forskellige niveauer. De har specialiseret sig i opslagsbøger med fokus på de dele af sproget, der har med udenadslære at gøre såsom diktat, bøjning af verber og retstavning.
Med fokus på opslagsbøger har Bescherelle tænkt i formattet. Opslagsbøgerne er en i en ‘taske venlig’ størrelse, men kan også fås i en mindre udgave ‘poche’ – lommebog. Det er derfor nemt at have bogen lige ved hånden.
En nyhed er at du kan få ‘Bescherelle – la conjugaison’ som app til din smart phone og Ipad. Et godt initiativ, der gør tilgængeligheden af opslag langt nemmere. En videreudvikling af en sådan app kunne være et spil til at øve bøjningerne af verberne.